Copyright © Jagtformidling.dk / Jagtservice.dk

eXTReMe Tracker




Webmaster

Husk hvis du sende vedhæftede filer til webmaster, skriv i emnefeltet at du har vedhæftet foto/fil, da din mail elleres vil blive slettet straks. Skriv også gerne hvis der er fejl, eller der mangler noget på siden
Lidt om mig selv, jeg hedder John Jensen og bor i Hvidovre, jeg er ejer og webmaster på www.jagtformidling.dk, www.jaktformedling.se samt www.jagtlinks.dk.
Mit daglige brød tjenes som chauffør på et trykkeri i glostrup, det har jo intet med websider at gøre, så hvis der er fejl på siderne, bedes I bære over med det.( Samt gøre mig opmærksom på fejlen) Er I en jagtforening som ønsker hjælp til at oprette en hjemmeside er I velkommen til at kontakte mig, så hjælper jeg gerne hvis jeg har tid.
Indlæg til hjemmesiden bedes sendt til webmaster her.

Jeg håber at I vil finde nyttige informationer, og benytte vores sider meget.


Her følger lidt nyttige oplysninger



Picasa. !
Gratis billedbehandlings program på dansk. 3.1 mb.
Picasa hent her


Læsehjælp !
Har du svært ved at læse tekst på internettet og email, så har du mulighed for at få læst teksten op via dette lille program. Adgangforalle.dk´s fjernbetjening er et gratis program, der gør det muligt at få en markerbar tekst læst højt. Adgangforalle.dk

Virus og orme mm.
Når du køber en computer, er den sjældent beskyttet mod virus eller andre angreb. Går du på internettet uden at have installeret et antivirusprogram og et firewallprogram, står din computer åben for alle.
Det svarer til, at du forlader dit hjem uden at låse døren.

Overlevelsestiden for en ikke-opdateret pc er blevet halveret siden sidste år. Nu tager det i gennemsnit 20 minutter fra en ikke-opdateret computer forbindes til internettet før den er inficeret af virus, orme eller andre ondsindede programmer.

Disse programmer er gratis for private brugere.

Spyware
Det er utroligt hvor megen spyware der nu forsøges lagt på vore computere. I takt med internetbranchens trange kår, så er opfindsom- heden steget, når det kommer til nye måder at tjene penge. En af måderne er at udvikle små programmer, som kan samle informationer om brugeren af en pc, der så kan sælges til tredjepart eller udnyttes kommercielt. Selv om de ikke direkte skader din pc. Programmet støvsuger din maskine for informationer om dig og bruger dem til alt muligt. MalWare er endnu værre end Spyware. Her er formålet at drille dig og ødelægge dit liv med pc'en. Et eksempel kan være at MalWaren indsætter en pornoside som din startside, og den kan være utrolig svær at få fjernet. Mange opgiver efter utallige forsøg og formaterer simpelt hen pc'en. Spywarefri vil hjælpe dig i kampen. SpyWare. En ny undersøgelse fastslår, at næsten en ud af tre computere er inficeret med spionprogrammer som keyloggere og trojanske heste. Jeg kan anbefale følgende gratis programmer fra Lavasoft Ad-Aware til at få renset i din computer. ( Vælg Ad-Aware Personal det er gratis, men uden support) Hvis du ikke kan finde den gratis udgave, klik her Samt programmet Spybot- Search & Destroy
Gratis Anti Spam Filter
SPAMfighterer et gratis program til Microsoft Outlook og Outlook Express, der automatisk og effektivt blokerer spam. Når du henter mail, vil SPAMfighter automatisk spørge SPAMfighter-Serveren om det er spam og hvis det er tilfældet bliver den flyttet til din spam-folder. Hvis du modtager spam som ikke bliver taget af filtret, kan du ved at trykke på én knap, anmelde og fjerne spam mailen fra de andre 340.000 SPAMfighter brugere fra 142 lande. Læs også Forbrugerrådets"Sådan undgår du spam".
ZoneAlarm
ZoneAlarm bruges til at beskytte din ADSL- eller kabelopkoblede computer mod hackere. Programmet indeholder fire overlappende sikkerhedsservices: En firewall, en programkontrol, internetlås og Zoner. Firewallen angiver hvilke porte til din computer, der må bruges. Program-kontrollen angiver, hvilke programmer der må bruge internettet. Internetlåsen blokerer for trafik, hvis du ikke er til stede - for eksempel hvis din screensaver går i gang. Zoner overvåger al aktivitet på din computer og fortæller, når et nyt program prøver at få adgang til internettet. Programmet er let at sætte op.

Online virusscan
Virus 112 Tilbyder gratis online virus scan, der gør det muligt at foretage en scanning af din pc, selv om du har virusprogram installeret. Det er en god ide, hvis du med jævne mellemrum foretager den scanning, især hvis du har mistanke om at du har virus. Vær opmærksom på at selv om du har installeret et virus program er du ikke 100% sikker, da man kan være uheldig at programmet overser en virus.
Popup stopper
Popup stopper eller Pow Popup stopper er små programmer der blokere mange af de reklame sider der hele tiden popper op.
Trådløst netværk
Airsnare
dette program kan sikre dit trådløse netværk, ved at alarmere, hvis der er andre på dit trådløse netværk. Airsnare download